1104

Om Islev BKUdskriv side

Begyndelsen

Som så mange andre klubber startede også vor klub som lidt af en tilfældighed.

Det hele begyndte 1961, hvor nogle ansatte fik lyst til at spille fodbold på gårdspladsen i frokostpausen.

Da man ingen fodbold havde fandt man en punkteret super-flex og klarede sig med den i nogle uger. Efterhånden var der flere og flere, der fik lyst til at være med, og pludselig var der 15 stk. i gang.

Man splejsede nu til at købe en bold, der ikke var punkteret, og en dejlig solid bold blev anskaffet.

Den første kamp

En af firmaets leverandører havde fulgt udviklingen, og en dag udfordrede det firma, han repræsenterede, os til en kamp på Damhusengen.

Mange sejl blev sat til for at skabe en god ramme om denne kamp. Firmaet lovede efter kampen at lægge lokaler til en lille sammenkomst med pølser og drikkevarer.

Selve kampen blev til et kæmpe slag, som vi desværre tabte 5 ? 6.

De efterfølgende kampe  

Derfor var der ingen anden udvej end en revanchekamp, som foregik ugen efter.

Den kamp vandt vi med et enkelt mål, og den tredje kamp som herefter var helt oplagt, vandt vi med hele 8 ? 3.

Herefter fulgte en periode med flere kampe mod forskellige firmaer og med vekslende resultater.

Organisering

Alle disse mange kampe førte frem til ideen om at stifte en klub, og lade den optage f.eks. under KBU. Denne ide blev til virkelighed på den stiftende generalforsamling den 1. juni 1962, hvor klubben også fik navnet "Boldklubben Befas".

Der opstod i midlertidig det problem, at vi ikke kunne optages under KBU, fordi vi ingen ungdomshold havde, så valget faldt på DAI, hvor vi spillede de følgende år.

De første år som klub

Første år endte klubben i den nederste del af rækken, men derefter tog det fart og på få år avancerede vi til DAI´s næstbedste række.

En række specielle forhold gjorde, at vi var utilfredse med DAI og udmeldte os af dette forbund, for derefter at blive optaget under SBU i 1967.

Den gang krævede SBU, at klubberne selv havde en hjemmebane med omklædningsrum, hvilket vi fik anvist af Rødovre Kommune.

De trænings- og spilletider vi fik tildelt var meget ringe, men her mødte vi stor forståelse fra Boldklubben Avarta, som gav os tilladelse til at dele omklædningsrum inden for normal fodboldtid. Det var en hjælp vi var meget glade for og skylder Avarta stor tak for.


Organisering under SBU

Den første sæson under SBU blev til en 2. plads i serie 5, for klubbens eneste hold.

Allerede i 1968 var der 2 seniorhold, som blev tilmeldt turneringen.

  • I 1970 kom den første artikel om klubben i den lokale presse. Samme år vandt Islev serie 5 og rykkede dermed op i serie 4.
  • Året 1971 bød på hele 3 seniorhold under SBU.
  • I 1974 og 1975 spillede klubbens 1. hold i serie 3, og må vel siges at være klubbens hidtil bedste år rent sportsligt. Det sidste år nåede 1. holdet til 3. runde i DBU´s pokalturnering, hvor vi blev slået 3 ? 0 af Glostrup IF32, som dengang spillede i 3. division.
  • I 1976 udkom det første nummer af ISLEV NYT, klubbens medlemsblad. Samme år blev klubben sammenlagt med B 1969 og videreført under navnet Islev Boldklub.  På den måde fik klubben en ungdomsafdeling som bestod af et junior- og ynglingehold.
  • I 1982 fik klubben sit første Oldboys hold, som oven i købet vandt deres række samme år. 1982 blev også året, hvor klubben igen prøvede kræfter med ungdomsfodbold og tilmeldte 2 miniput drenge hold under SBU.
  • I 1996 startede vi igen op med ungdomsfodbold, først et drengehold og året efter kom så pigerne til. Dette medførte at mange mødre fik deres gang i klubben, så i 1999 fik vi også et damehold
  • I årene frem til 1999 har klubbens seniorhold både rykket op og ned, men 1999 blev året, hvor 1. holdet rykkede op i serie 3.
  • Fremgangen fortsatte og i 2003 og 2004 spillede vores bedste seniorhold i serie 2 og var kun et enkelt point fra at rykke op i serie 1.
  • I 2003 flydte klubben 40 år og afholdt en gigantisk fødselsdag, med morgenmad. Storskærm, fodboldkampe og kæmpe fest.
  • I år (2007) tilmelder klubben 2 seniorhold, 1  oldboyshold, 2 veteranhold, 4 drengehold og 1 pigehold.

 

Seneste nyheder
Indkaldelse til generalforsamling
Se indkaldelsen til ...
Vindere på fjernbanko ved Islevs bankospil 10. november 2013
Se herunder hvem der ...
Bankospil 10. november
kl. 13.30 i Festsale ...


Sponsorer